Fadøl – Der er løbende udskiftning på flere af hanerne, så vi altid sikrer vores gæster nye, spændende øl. Hold øje med hjemmesiden og tavlerne i baren.

Husk at du kan få et stempelkort. Så giver vi hver tiende fadøl gratis. Samtidig kan du hver måned deltage i lodtrækningen om fine præmier, når du indleverer dit fyldte fadølskort i baren.

Udover vores 22 fadøl har vi altid ca. 50 flaskeøl fra ind- og udland

  • Phantom Hazy IPA - 4,0% - 0,4 liter
    The White Hag (Irland)
    73 kr.
    Phantom Hazy er en New England session IPA. Den leverer masser af smag af tropiske frugter og giver en lækker cremet mundfølelse. En øl, der passer perfekt til forårets komme
  • All Day IPA - 4,7% - 0,4 liter
    Founders Brewing (USA)
    72 kr.
    Gylden filtreret session ale med højtstående hvidt skum. Duften er dejlig aromatisk med masser af citrusnoter og tropisk frugt.
    De mange malt- og korntyper kommer tydeligt til udtryk i smagen, hvor de giver dybde og fylde samt en sødme, der balancerer flot op mod humlens bitterhed.
    Eftersmagen er frisk og let bitter. Klassisk eksempel på en amerikansk humlet øl.
  • Hefe-Weissbier - 5,0% - 0,5 liter
    Bayerische Staatsbrauerei Weihenstephaner (Tyskland)
    62 kr.
    En gylden og let uklar hvedeøl med et vedholdende og højtstående hvidt skum. Duften er klassisk med tydelige aromaer af hvede og krydderier. Smagen er behagelig, rund og blød. Øllen har masser af nuancer af brød, kiks og tørrede frugter som eksempelvis banan og abrikos. Øllen har yderligere et fint hint af nelliker og tørret appelsinskal. En behagelig og fuldstændig klassisk tysk hvedeøl.
  • Tail of a Whale - 4,8% - 0,4 liter
    Brutal Brewing (Sverige)
    62 kr.
    Øllen er brygget som en traditionel tysk hvedeøl men humlet med amerikansk citra-gær. Det giver et lækkert tvist, der smager uhyggeligt godt. En slags fusion mellem tysk hvedeøl og amerikansk IPA.
  • A Ship Full of IPA - 5,8% - 0,4 liter
    Brutal Brewing (Sverige)
    60 kr.
    En amerikansk IPA lige efter bogen med frugtige og blomsteragtige aromaer, der stammer fra de amerikanske humler cascade og amarillo samt den australske galaxy-humle.
  • Grøn Tuborg - 4,6% - 0,4 liter
    Carlsberg (Danmark)
    56 kr. (45 før kl. 18)
    Danmarks allerførste pilsnerøl, som så dagens lys helt tilbage i 1880. Grøn Tuborg har en mild og frisk smag og en behagelig humlebitterhed i eftersmagen. En gylden øl med hvidt skum og med en duft, der har strejf af blomster og korn.
  • Ale no. 16 - 5,7% - 0,4 liter
    Bryggeriet Refsvindinge (Danmark)
    65 kr.
    En mørk overgæret guldøl brygget på vand, malt, humle og original engelsk gær. Øllen har en maltet smag med et strejf af nødder, en let ristet aroma og en tilpas sødme. En rigtig dansk nyklassiker.

    Ved juletid udskiftes den med deres julevariant Ale no. 24, der har lidt højere alkoholprocent og noter af blandt andet lakrids og blommer.

  • Blanc - 5,0% - 0,5 liter
    Kronenbourg 1664 (Frankrig)
    73 kr.
    En uklar hvidgylden øl brygget på hvede og med et frisk syrligt bid. Dominerende duft af citrus og sødlig frugtighed. Det uklare udseende og de tilsatte aromaer giver den en udpræget sommerlig profil. Øllen er lanceret i 2006 og lægger sig tæt op ad den traditionelle belgiske witbier.
  • Staropramen Premium Lager - 5,0% - 0,4 liter
    Staropramen (Tjekkiet)
    62 kr.
    Den klassiske tjekkiske pilsner fra Prag er nu på hanen. Lækker rund pilsnersmag og selvfølgelig serveret i det traditionelle Staropramen-krus.
  • Carlsberg pilsner - 4,6% - 0,4 liter
    Carlsberg (Danmark)
    56 kr.
    Danmarks mest kendte øl er tilbage på hanen. Den klassiske pilsner er blevet brygget af Carlsberg siden 1904.
  • Guinness - 4,2% - 0,5 liter
    Guinness (Irland)
    75 kr.
    Guinness er et verdenskendt ølmærke, der blev grundlagt allerede i 1759 af Arthur Guinness.

    Guinness er en stout. Stout blev som øltype udviklet i 1700-tallets London, og Arthur Guinness blev inspireret herfra og adopterede fremstillingsmetoden.

    Guinness er kendetegnet ved at have smagsnoter af let brændt, ugæret byg, og Guinness er blandt andet også særligt kendt og elsket for sit tykke, næsten cremede skum, der smukt indpakker den mørke øl – og så gælder det jo ikke mindst om at “splitte G’et”

  • Mørk Guld - 5,7% - 0,4 liter
    Svaneke Bryghus (Danmark)
    72 kr
    Denne mørke guldøl er den allerførste øl, der blev lavet på Svaneke Bryghus, da de blev grundlagt i april 2000. Svaneke Bryghus leverer økologisk øl af høj kvalitet og var et af de første mikrobryggerier i Danmark
  • Paulaner Oktoberfest - 6,0% - 0,5 liter/1,0 liter
    Paulaner Brauerei (Tyskland)
    0,5 L 68 kr. / 1 L 100 kr.
    Den kendte og elskede Festbier fra München er tilbage på hanen, og naturligvis kan du – ligesom i München – få Ein Maß vom Faß. 

    Se tavlen i baren for vores særlige oktoberfest-tilbud

  • Lagunitas IPA- 6,2% - 0,5 liter
    Lagunitas Brewing Co. (USA)
    73 kr.
    En klassisk ipa fra Californien med masser af humle og noter af tropiske frugter.
  • Stolen Red Berries - 4,5% - 0,4 liter
    ÅBEN (Danmark)
    73 kr.
    Denne Berliner Weisse er, som navnet antyder, fyldt med masser af lækre røde bær. Hindbær, kirsebær, brombær og solbær for blot at nævne et par stykker. Øllen er mørkerød med et smukt lyserødt skum, og de mange tilsatte bær giver øllen en kompleks syrlig smag, der passer perfekt til de varme sommerdage.
  • Wildflower IPA - 5,9% - 0,4 L
    Ebeltoft Gaardbryggeri (Danmark)
    72 kr.
    Wildflower er en rigtig fanfavorit blandt Trykbars gæster, og det forstår man godt. Her er der tale om Danmarks allerførste New England IPA med en perfekt balance mellem det bitre og noterne af tropisk frugt. Øllen tappes og leveres til os direkte fra gården udenfor Ebeltoft, så du altid kan være sikker på, at din øl er helt frisktappet.
  • Æblelyst Cider - 4,9% - 0,4 liter
    Nørrebro Bryghus (Danmark)
    65 kr.
    Denne smagfulde æble- og pærecider er brygget specielt til Copenhagen Cooking 2026, og vi har kun et begrænset antal fustager.
  • Windy Hill NEIPA - 7,0% - 0,4 liter
    Mikkeller (Danmark)
    73 kr.
    Mikkellers Windy Hill er ny herhjemme og er en kraftig hazy IPA på 7% alkohol. Øllen har tydelige tropiske aromaer af bl.a. mango, ananas og citrus afrundet med en lækker bitterhed og friskhed. En skøn IPA til den danske sommer
  • Burst IPA - 5,5% - 0,4 liter
    Mikkeller (Danmark)
    73 kr.
    Denne IPA fra danske Mikkeller er sprød, frugtig og meget let at drikke. Her får du masser af humle, der giver en eksplosion af citrus, tropiske frugter og blomster.
  • Special Effects - 0,4% - 0,4 liter
    Brooklyn Brewwery (USA)
    73 kr.
    Alkoholfri (0,4%) humlet lagerøl fra Brooklyn. Øllen er anerkendt som en af de bedste alkoholfri øl på markedet, og er blandt andet brygget ved at fermenteringen stoppes undervejs, hvorefter man så tilsætter stærke amerikanske humler – det giver øllen en meget “øl-agtig” smag til trods for den manglende alkohol.
  • Tuborg Classic - 4,6% - 0,4 liter
    Carlsberg (Danmark)
    59 kr. (45 kr. indtil kl. 18.00)
    Danmarks første ”classic-øl” lanceret i 1993 i forbindelse med Tuborgs 120 års jubilæum. Det er en mørk pilsnerøl med en behagelig ristet smag og en smule sødme. Den er på en gang let at drikke og har masser af smagsindtryk med en lys brunlig farve og en frisk duft.
  • TRYKBARS ROTATING TAP - Miami Vice - 4,7% - 0,4 liter
    Ugly Duck (Danmark)
    65 kr.
    Vi vil gerne hylde de mange små danske bryggerier. Derfor introducerer vi fra 2026 vores “rotating tap” hvor du ca. en gang om måneden vil se en ny lækker øl fra et dansk håndværksbryggeri.

    Miami Vice er en hyldest til de amerikanske craft beers, som startede ølrevolutionen. Denne humlede pale ale både smager og dufter af citrus, tropiske frugter og grape og er ligeså vanedannende som den TV-serie, den har fået sit navn fra.

    Ugly Duck Brewing Company er udsprunget af det fynske Indslev Bryggeri i 2012, da man ønskede at eksperimentere med craft beers. Ugly Duck er således familiens utilpassede barn, der lige siden har forsøgt at rykke grænserne for, hvad craft beer er og kan.

Online booking

Skal du reservere et bord, booke en ølsmagning eller booke hele Trykbar til et selskab? Dette kan du gøre igennem vores formular herunder.

© Copyright - Trykbar